BLIV FREELANCE KONSULENT

Slip din ekspertise fri. Sæt større aftryk på verden

Drømmer du om at få større fortjeneste af den værdi, du skaber? At arbejde sammen med nogle af landets største og mest succesfulde virksomheder? At fokusere på det, du er allerbedst til? Og få mere frihed til at tilrettelægge dit arbejdsliv, så det passer dig? Så bør du overveje at blive freelance konsulent hos os.

Hos Homatic brænder vi for at hjælpe dig med at skabe det arbejdsliv, du drømmer om. Vi står for det opsøgende salg og skaffer de rette opgaver til dig – så du kan fokusere på dét, du er allerbedst til.

Hvorfor blive konsulent hos Homatic?

Vi har fokus på dig.

Gode relationer er nøglen til et godt samarbejde. Derfor holder vi kontakten med dig. Tilbyder sparring på dine opgaver. Og hjælper hvis der opstår problemer. For først når du lykkes, er vi en succes.

Vi giver dig tid til det vigtige.

Som freelance konsulent hos os får du mere tid til det, der virkelig betyder noget. På den måde får du optimale betingelser for at skabe store resultater. Og gøre en reel forskel.

Vi finder dit rette match

Vi brænder vi for at skaffe opgaver, der passer til dine kompetencer og ønsker. På den måde kan vi hjælpe dig med at forme din karriere, mens du styrker virksomhedernes innovationskraft.

Vi værner om din frihed

Som freelance konsulent er du din egen chef. Du styrer selv, hvornår og hvor meget du vil arbejde. Og vi er her til at hjælpe dig med at skabe det arbejdsliv, du ønsker dig.

Vi giver dig ro i maven

Indimellem kan det føles usikkert at være konsulent. Men sådan behøver det ikke være. For med os får du en partner, der arbejder for at skabe stabilitet i dine opgaver og din økonomi.

Det siger vores konsulenter om os

“Det bedste ved at være konsulent er den frihed, det giver på længere sigt. Hvis jeg gerne vil arbejde med nogle bestemte ting, så kan jeg køre min karriere i en bestemt retning til det næste job. Der er man mere låst som fastansat. – Seniorkonsulent ved Homatic”

“I en stor virksomhed er du tit blandet ind i en masse møder og strukturer, der kræver tid. Som konsulent er du mere fri til at komme ned i detaljerne. – Seniorkonsulent ved Homatic”

“Det bedste ved at være konsulent er friheden ved at være selvstændig. Jeg er jo min egen chef.”

“Det er med tiden blevet klart for mig, at jeg vil have mere fleksibilitet og mere medbestemmelse i mit arbejdsliv. Det får jeg som freelance-konsulent. – Seniorkonsulent ved Homatic”

HOMATICS FORDELSPAKKE

Det får du som konsulent hos os

Livet som freelance konsulent handler om meget mere, end den hyre du kan trække hjem. Det er lige så vigtigt at få skabt sig nogle gode rammer, der understøtter et bæredygtigt arbejdsliv. Selv om du er selvstændig, har du stadig brug for fleksibilitet, sparring, ny viden og et fagligt fællesskab. Hos Homatic har vi fokus på din trivsel. Vi ser dig ikke som en ressource – men som et helt menneske med ambitioner for dit liv. Derfor tilbyder vi vores konsulenter en attraktiv pakke, som supplerer deres freelanceforretning med en række fordele, der ellers normalt kun hører med en fastansættelse. Fordelene hjælper vores konsulenter med at præstere på et kontinuerligt højt niveau – og gør livet som freelance konsulent meget sjovere.

Vi sørger for

Råd og vejledning til at blive selvstændig.

Nem timeregistrering og hurtig betaling af dine fakturaer.

Fleksibilitet ift dine ønsker til arbejdsvilkår.

En ”HR-partner”, der tager ansvar for din trivsel.

En faglig ”buddy” – kobling til en konsulent-”kollega”, du kan dele erfaringer med og spørge til råds.

INPUT TIL DIN TVIVL

Er freelance livet for mig?

Som freelance konsulent kan du med din erfaring og ekspertise sætte et stort aftryk i udviklingen af nogle af landets største og mest succesfulde virksomheder – mod en yderst attraktiv betaling. Men selv om freelancelivet lokker, kan det være en stor beslutning at vinke farvel til sin faste stilling og sin faste løn. Vi taler med mange specialister, der overvejer konsulentlivet – og de har ofte mange af de samme spørgsmål og bekymringer. Dem – og vores svar – har vi valgt at dele her, i forhåbning om at det kan være en hjælp til din beslutning.


Hvad kræver det at være selvstændig?

Det er naturligvis en række praktikaliteter, du skal tage dig af som selvstændig. Du skal lave regnskab, sende fakturaer, betale moms mv. Og så skal du selv finansiere din ferie- og sygedage og perioder, hvor du ikke er på et projekt. Derudover skal du også selv sørge for at indbetale til en pensionsordning. I Homatic hjælper vi gerne med råd og vejledning – og giver dig desuden en ”buddy” – dvs kobler dig sammen med en erfaren konsulent, du kan sparre med og spørge til råds.


Hvor sikker kan jeg være på, at der er arbejde til mig?

Som freelance konsulent kan der naturligvis opstå perioder, hvor der ikke lige er et projekt til dig. Typisk oplever vi dog mest det modsatte – at der er så stor rift om vores konsulenter, og at vi indimellem må sige nej til opgaver, fordi alle vores konsulenter allerede er tilknyttet projekter. Men usikkerheden er et vilkår og en følgesvend, og den skal du kunne være i for at trives. Derfor er et freelance arbejdsliv heller ikke for alle. Af samme årsag tilbyder vi også nye konsulenter fastansættelse, som er en mere sikker og tryg overgang til konsulentlivet.


Vil jeg blive tilbudt spændende opgaver?

Vi samarbejder med en mange store virksomheder, som har en masse spændende projekter. Men alt er et spørgsmål om timing – og i freelancebranchen er der ingen garantier. I Homatic arbejder vi hårdt for at finde et match, der passer til dig og dine kompetencer. Vi starter proaktivt en dialog med dig i god tid inden et projekt afsluttes, så vi har de bedste forudsætninger for, at også den næste opgave matcher dine ambitioner og ønsker. Læs mere om måden vi samarbejder


Skal jeg arbejde solen sort som freelance konsulent?

Der er klart en forventning om, at du leverer varen på et projekt, og at du med din erfaring og ekspertise tilfører projektet konkret og mærkbar værdi. Dog er ingen tjent med, at du brænder ud. Derfor er vi hele tiden i dialog med dig og virksomheden, omkring hvordan det går i projektet – og hvis der opstår en udfordring, håndterer vi den, før det bliver til et problem. Har du særlige ønsker til din arbejdstid – fx en 4 dages arbejdsuge – tager vi det gerne med i dialogen om en konkret opgave.


Hvor meget tjener jeg som freelance konsulent?

Hos Homatic kan du forvente en god timepris der afspejler bla. hvor erfaren du er, opgavens varighed eller måske særlige vilkår eller krav til udførelsen af opgaven, der kan tale for eller imod en justering væk fra markedsprisen.


Er det ensomt at være freelance konsulent?

Nej, tværtimod. Vores konsulenter er ofte tilknyttet projekter af længere varighed. Det betyder, at de ofte føler sig som en del af den pågældende arbejdsplads, og betragter virksomhedens fastansatte medarbejdere som deres kolleger. Typisk vil du også blive inviteret med til virksomhedens sociale arrangementer. Du får dermed rig mulighed for at få dækket dit behov for fagligt og socialt fællesskab.

KONSULENT PÅ FLERE MÅDER

Freelance eller fastansat konsulent?

Hos Homatic kan du være konsulent på flere måder. Vi tilbyder tre forskellige konsulentsamarbejder, som er tilpasset dine behov, og hvor du er i livet.

 

Du er altid velkommen til at kontakte os og høre mere om de forskellige måder, vi samarbejder med konsulenter.

Freelance konsulent

Til den erfarne specialist, der ønsker at blive selvstændig konsulent eller allerede er det.

Fastansat konsulent

Til den erfarne specialist, der ønsker at blive konsulent, men fortsat vil have sikkerhed i en fastansættelse. Denne konstellation kan også anvendes som en tryg måde at prøve konsulentrollen af.

Fastansat juniorkonsulent

Til den nyuddannede, der ønsker at prøve konsulentrollen af. Det er en oplagt karrierevej til at blive seniorkonsulent eller til at søge ansættelse i nogle af landets mest attraktive virksomheder.

Under udvikling