“En ingeniør vil hellere bygge end beskrive”

“En ingeniør vil hellere bygge end beskrive”

Som nyuddannet cand.ling.merc oplevede 28-årige Kamilla Gaardboe til jobsamtalerne, at der
altid var én med mere erfaring, der løb med jobbet. Men så blev hun tilbudt et
konsulentforløb som technical writer.

Efter nogle måneders ledighed var Kamilla mere end klar til at bruge sine kompetencer fra uddannelsen som cand.ling.merc. Hun havde derfor ikke brug for lang betænkningstid, da konsulenthuset Homatic kontaktede hende på LinkedIn og spurgte, om hun var interesseret i at komme til samtale hos Innoscan. Innoscan er en del af Stevanato gruppen og er en af Homatics trofaste kunder. De er førende inden for fremstilling af maskiner til kvalitetskontrol af farmaceutiske produkter.

”I farmaceutverdenen er der meget fokus på dokumentation, og det er ikke nødvendigvis noget, der falder en ingeniør eller en tekniker lige til. Vi havde brug for én til at håndtere og holde styr på alt den her dokumentation,” fortæller Steen Bonde, der er Head of Service Operations.

Stevanato Group har ansat technical writers i projektorganisationen, men i serviceorganisationen var det en ny funktion, og der blev derfor aftalt et seks måneders konsulentforløb.

”Jeg bruger min uddannelse og organisationsforståelse rigtig meget, fordi der er så meget kommunikation på forskellige niveauer. Det bedste ved mit job er, at jeg snakker med mange forskellige fagligheder. Lige nu sidder jeg med testplaner, og her handler det om at snakke med teknikerne, forstå hvad de siger og formidle det videre,” fortæller Kamilla Gaardboe.

Konsulentforløb førte til fastansættelse

Den nye funktion i afdelingen har været en stor hjælp for ingeniørerne og en funktion, der bestemt var brug for, mener Steen Bonde. Og selvom Kamilla ikke kom med mange referencer, var der absolut ingen grund til bekymring:

”Kamilla er heldigvis et dejligt åbent menneske, som ikke har udfordringer med at sparke døre ind og tage fat i folk, hvis hun har brug for hjælp. Hun er god til at have mange bolde i luften og til at sikre sig, at hun får den nødvendige information og får rykket de rigtige folk, så dokumenterne lever op til den standard, som er forventet af vores kunder. En ingeniør vil hellere bygge end beskrive. Når de skriver, kan der godt gå lidt nørderi i det,” forklarer Steen Bonde.

Efter de seks måneder gled Kamilla Gaardboe direkte over i en fastansættelse som technical writer. Undervejs i konsulentforløbet oplevede hun god sparring med Homatic, som var med på sidelinjen under hele forløbet og i løbende dialog med både hende og Steen Bonde.

Kamilla Gaardboe vil klart anbefale andre nyuddannede at kigge mod konsulenthusene som en mulig vej ind på jobmarkedet:

”Homatic var rigtig gode til at fremhæve mine kompetencer, og hvordan jeg kunne hjælpe Stevanato Group. De var gode til at trække tråde til, hvad Stevanato Group havde behov for, og hvorfor jeg var et godt match.”

Del:

Flere nyheder

“En ingeniør vil hellere bygge end beskrive”

Som nyuddannet cand.ling.merc oplevede 28-årige Kamilla Gaardbo til jobsamtalerne, at der
altid var én med mere erfaring, der løb med jobbet. Men så blev hun tilbudt et
konsulentforløb som technical writer.

Flere job

Mangler du en softwarekonsulent?

En af vores dygtige softwarekonsulenter er snart klar til at tage fat på nye opgaver. Leder du efter en erfaren ingeniør inden for nye teknologier som GO/Go-lang?

Homatic søger en softwareudvikler

Homatic søger en konsulent til en fast stilling som C# software udvikler hos virksomheder beliggende i Midt- og Østjylland. Bliv en del af et stærkt konsulentfælleskab!

Kontakt os

Mød holdet

Kontakt os hos Homatic

Niels Juul
CTO

Tlf: +45 5070 9594
Email: [email protected]
Jens Arendt
Konsulentchef, Sydjylland og Fyn

Tlf: +45 2054 5451
Email: [email protected]
Søren Ditlev
CCO

Tlf: +45 2722 2160
Email: [email protected]