Fra Odesa til Fredericia med arbejdet som fundament

Fra Odesa til Fredericia med arbejdet som fundament

Da krigen i Ukraine ændrede hverdagen for millioner, stod Anastasiia Rohoza over for et valg. Hun havde allerede arbejdet i flere år for danske virksomheder med kontor i Ukraine, men i sommeren 2023 tog hun beslutningen om at flytte til Danmark. I dag bor hun i Fredericia og arbejder som specialist gennem Homatic, med ansvar for systemer, der skal fungere døgnet rundt.

Da Anastasiia Rohoza forlod Odesa i Ukraine, var det ikke med en plan om at starte forfra i Danmark. Det var en beslutning, der voksede frem i en urolig tid. 

Anastasiia Rohoza og Jens Arendt havde tidligere arbejdet sammen i et danske konsulentmiljø i Ukraine, og da Jens senere skiftede til Homatic, opstod der en konkret mulighed:

“Jeg kendte Anastasiia som en meget stærk faglig profil. Hun arbejder struktureret og tager ansvar, og så giver hun ikke op, før opgaven er løst,” fortæller Jens Arendt, og fortsætter: 

“Da vi stod og manglede den rigtige kompetence til en opgave, der var hun det helt rigtige valg, for det handler først og fremmest om faglighed.

Rejsen til Danmark

Anastasiia Rohoza tog fra Odesa i Ukraine med sin franske bulldog og 90 kg bagage, og hun ankom til Danmark med bus. Hun boede kortvarigt hos Jens Arendt og hans familie og på hotel, inden hun fandt egen lejlighed i Fredericia.

“Det vigtigste for mig var at kunne arbejde. At have et job og kunne udvikle, det betyder rigtigt meget for mig, og at det kunne ske i Danmark, har jeg været rigtigt glad for,” siger Anastasiia Rohoza.

I dag arbejder hun primært med databaseopbygning og systemstruktur, men en del af tiden går også med overvågning og håndtering af tekniske hændelser i kritiske driftsmiljøer. Hun indgår i vagtskifteordninger og håndterer driftsmæssige forstyrrelser, der kan opstå hele døgnet rundt.

Hvis et system går ned, så ringer telefonen:

“Der er hele tiden en udvikling i mit arbejde, og jeg får tilført flere og forskellige opgaver. Det er jeg meget glad for, for det vigtigste i livet, det er at blive ved med at lære,” siger Anastasiia Rohoza.

Hun forklarer, at det sværeste for hende i begyndelsen var sproget, og at skulle finde sig til rette i et nyt land. I dag taler hun dansk, læser bøger for at øve sig på sproget og hun har etableret både netværk og privatliv i Danmark.

Faglighed og socialt ansvar

For Jens Arendt handler historien ikke om socialt ansvar:

“Vi ansatte ikke Anastasiia for at hjælpe hende, vi ansatte hende på grund af hendes kvalifikationer, og fordi hun er dygtig. Når du henter en medarbejder til Danmark, så følger der også et ansvar med, for det skal kunne fungere både professionelt og menneskeligt,” siger Jens Arendt.

Han forklarer, at det for Homatic i sidste ende handler om at levere kvalitet og finde de rigtige kompetencer til kunderne, også hvis konsulenterne kommer fra udlandet.

“Danmark mangler specialister inden for teknologi og systemudvikling, og hvis vi skal blive ved med at levere på et højt niveau, så skal vi også kigge uden for Danmarks grænser, og med Anastasiias rejse fra Odesa til Fredericia, har vi fået en international specialist på et meget højt niveau,” siger Jens Arendt.

Del:

Flere nyheder

Hyldevarer hører til i supermarkedet

Når Homatics CSO, Claus Rode, taler med nye virksomheder, støder han sommetider på forudindtagede opfattelser af konsulentbranchen. Det kan være historier om uforholdsmæssigt høje priser

Kontakt os

Mød holdet

Kontakt os hos Homatic

Søren Ditlev
Partner

Tlf: +45 2722 2160
Email: [email protected]
Jens Arendt
Konsulentchef
Tlf: +45 2054 5451
Email: [email protected]
Heino Holm Knudsen
Konsulentchef

Tlf: +45 2019 4770 Email: [email protected]
Thorvald Horup
CEO

Tlf: +45 4026 0971
Email: [email protected]